Tilbage efter julen – og fortsat single

Overskriften kan egentlig lyde lidt nedtursagtig, men det er den faktisk ikke!

Jeg trives som single, men som menneske savner jeg selvfølgelig tosomhed og her taler jeg om en anden end den jeg har sammen med min hund… Jeg vil nusses på ryggen og kysses godmorgen – gerne af en jeg kender navnet på, men det er måske lidt for meget at forlange som single anno 2017?

Der er fortsat titusinde ting jeg ikke forstår hos mænd – og det samme gælder nok omvendt, men den egentlige forskel er, at vi kvinder faktisk tænker over disse ting. Vi tænker ikke over dem sådan lidt af og til, men faktisk hele f******* tiden! Og alt den tankevirksomhed tager ens fokus, om man vil det eller ej!

Ofte føler jeg, at det er det eneste jeg taler om (og så lige mit arbejde selvfølgelig…) Men det fylder og i venindegruppen får det også lov til at fylde – Er det godt? Hvorfor vil man høre på alle disse problemer og bekymringerne? Jov, vi holder af hinanden og lytter, men ofte er det den samme historie om, og om igen… Bruger vi for meget tid på at tale om mænd og glemmer alle de gode ting i livet som sker for os? – For der sker jo faktisk gode ting, endda gode ting som vi slev står for! Vi kan sagtens gøre os selv glade, det behøver vi ikke en mand til. Selvfølgelig hjælper en mand lidt på det, men med en mand kommer også usikkerheden, uvisheden, bekymringerne, slankekurene, de evige kig på mobilen, de lange suk, de mange forklaringer på hans adfærd, alle klagerne, søvnløsenætter….. osv, osv… JA, listen er lang!

SÅ HVORFOR?!