-Og vil jeg overhovedet have en kæreste?

Jeg er i tvivl! Den ene dag er det eneste jeg ønsker en kæreste, mens jeg den anden dag er ved at kaste op ved tanken.. Hvorfor er det sådan? Jeg har nu været single i et par år og jeg trives faktisk med det. Der har ikke været de store udsving i min status, faktisk nærmest overhovedet ingen.. Så hvorfor kommer tanken: “Hvorfor har jeg ikke en kæreste?” Hvis jeg trives? Er det fordi det er normalitet at have en kæreste? Og er det overhovedet det, når 1,6 millioner i DK lever alene? (Et andet spørgsmål er så, hvorfor kan jeg ikke finde noget interesant, når nu der er så mange singler… Det spørgsmål forholder jeg mig lige til en anden gang:)) Jeg ved ikke hvor tanken kommer fra, og ville ønske den ikke kom, for det er vel egentlig en bebrejdelse af en selv, for med tanken følger endnu en tanke nemlig: “Er jeg ikke god nok eller hvad er der galt med mig?” Nogle gange tror jeg også tanke kommer, fordi andre spørger: “Skal du aldrig ha en kæreste?”  eller “Hvorfor har du ikke en kæreste, de må da stå i kø?” (De står fucking ikke i kø!!!) (Her taler jeg især om familien. De synes man er en halv underlig snegl, fordi man er 30 år og single… De siger det sikkert i bedste mening, fordi de holder af en, men i sidste ende kan det faktisk have den helt modsatte effekt.

Jeg gad da godt at have et totalt yndlingsmenneske til de kedelige familiefester – men det er bare ikke lige der jeg er pt. -For ærligt talt tæller de mange dage, hvor jeg kan gøre præcis hvad jeg vil meget mere! Så ja måske jeg slet ikke er klar til en kæreste, hvert fald ikke med alt hvad det indebærer… (Spørg mig igen på søndag… -Så har jeg sikkert skiftet mening…)