Hvorfor har jeg ikke en kæreste…?

-Og vil jeg overhovedet have en kæreste?

Jeg er i tvivl! Den ene dag er det eneste jeg ønsker en kæreste, mens jeg den anden dag er ved at kaste op ved tanken.. Hvorfor er det sådan? Jeg har nu været single i et par år og jeg trives faktisk med det. Der har ikke været de store udsving i min status, faktisk nærmest overhovedet ingen.. Så hvorfor kommer tanken: “Hvorfor har jeg ikke en kæreste?” Hvis jeg trives? Er det fordi det er normalitet at have en kæreste? Og er det overhovedet det, når 1,6 millioner i DK lever alene? (Et andet spørgsmål er så, hvorfor kan jeg ikke finde noget interesant, når nu der er så mange singler… Det spørgsmål forholder jeg mig lige til en anden gang:)) Jeg ved ikke hvor tanken kommer fra, og ville ønske den ikke kom, for det er vel egentlig en bebrejdelse af en selv, for med tanken følger endnu en tanke nemlig: “Er jeg ikke god nok eller hvad er der galt med mig?” Nogle gange tror jeg også tanke kommer, fordi andre spørger: “Skal du aldrig ha en kæreste?”  eller “Hvorfor har du ikke en kæreste, de må da stå i kø?” (De står fucking ikke i kø!!!) (Her taler jeg især om familien. De synes man er en halv underlig snegl, fordi man er 30 år og single… De siger det sikkert i bedste mening, fordi de holder af en, men i sidste ende kan det faktisk have den helt modsatte effekt.

Jeg gad da godt at have et totalt yndlingsmenneske til de kedelige familiefester – men det er bare ikke lige der jeg er pt. -For ærligt talt tæller de mange dage, hvor jeg kan gøre præcis hvad jeg vil meget mere! Så ja måske jeg slet ikke er klar til en kæreste, hvert fald ikke med alt hvad det indebærer… (Spørg mig igen på søndag… -Så har jeg sikkert skiftet mening…)

 

Lyv for satan, lyv dit lyvsvin!

Alle mennesker lyver – det slår vi lige fast med det samme OG det er helt okay! Men mennesker skal kun lyve hvis de er gode til det, BASTA! Altså både for den der bliver løjet for og for dem selv! Der er jo ikke noget værre end at blive taget i en løgn. -Og samtidig er det bare for dumt at bruge tid på en dum løgn.

-Jeg husker engang, hvor min eks pludselig fik en SMS fra et nummer der ikke var indkodet på hans telefon, hvor der stod noget ala Jeg glæder mig til vi ses igen bla bla bla. Jeg så ikke så meget, da jeg af princip ikke læser andres beskeder – så ja udskriver lige mig selv fra gruppen af sindsyge kællinger, der har kærestens login til alverdens ting. (og jojo jeg har da lyst til det, for helved, hvor har jeg lyst til det – mænd er jo nogle svin, -men man kommer altså længst ved at lade hinandens ting være i fred. Vi gider jo heller ikke, at han kigger med i beskederne til veninderne hvor penis størrelse eller centimeter forhud bliver diskuteret…) Nå men jeg spørger så eks’en om, hvad beskeden drejer sig om…. Han svarer at det er fra hans bror…. hans fucking bror?! Hvem fanden koder ikke sin bror’s nummer ind på sin telefon…. Suk, lyv nu ordentligt! Og vær’ kun utro, hvis du kan finde ud af at lyve! Man skal selvfølgelig aldrig være utro, det er en dum idé fra start, men endnu mere dumt, hvis du ikke kan finde ud af at lyve – så kan man jo lige så godt komme ind med fremmed læbestift på kinden og en tung duft af Coco Chanel hængende i t-shirten…

Er jeg blevet ghostet?

Da jeg hørte udtrykket at blive ghostet første gang, tænkte jeg – HAHA nu er der blevet sat ord på en af mine taktikker! Egentlig en ret nedern taktik at bruge! Hvorfor ikke stå ved hvad man laver og være ærlig overfor hinanden?!

Fx når det kommer til Tinderdates – altså jeg bliver ikke ked af at få: “Hej det var hyggeligt, men jeg følte ikke lige helt den var der. Jeg er også lige gået fra min eks-kæreste og alt det Tinder er nyt for mig… bla bla bla…” beskeden. Altså fair nok, jeg var federe på skrift end i virkeligheden… -men altså vi har måske drukket en lunken kop kaffe sammen eller en doven øl, brugt max to timer i selskab med hinanden, så jeg kan sagtens klare det! Jeg vil faktisk gå så langt at kræve at få en besked efter vores stævnemøde (et ord der bruges for lidt i øvrigt!)

Til den egentlige historie: I sensommeren så jeg en fyr – en fra Tinder faktisk! (Ja tog en ja-hat på og prøvede at se en mere end én gang – eksperten til første dates, prøvede de efterfølgende og jeg var ved at dø! Især på 2. date, hvor han ville kysse mig uden jeg havde fået ti shots inden!) Nå men vi sås en lille måneds tid og alt var godt, eller hvert fald sådan ok. Jeg var konstant i tvivl, fordi han ikk heeelt så ud som han skulle oppe i mit hoved. Ja, jeg var pludselig blevet en af de der irriterende singler, der har alt for mange krav og hvor kravene pludselig bliver de gældende. -Men som sagt var ja-hatten kommet på og jeg gav det sgu en chance. Alt var godt, vi sås 2-3 gange om ugen, men pludselig hørte jeg ikke fra ham en hel weekend?! Det gjorde mig lidt forvirret, mest fordi han et par dage forinden havde sagt: “Hvornår ser jeg dig igen?” + skrevet: “Jeg glæder mig til at se dig igen!” Og pludselig er det weekend og ingen kontakt? Tilmed bliver ens snaps ikke åbnet? Hvorfor? Tror egentlig ikke der skal være et svar, sådan er det jo så ofte med mænd… (Yes, jeg er en bitterfisse) Nå men her gik det så op for mig, at dronningen af ‘ghosting’ f****** var blevet ghostet! -Men fuck da ham!

Og nej han er hverken død eller har mistet sin mobil, de der totalt urationelle ting man tænker for at passe på sig selv… JEG VIL HA AFKLARING PÅ DET DATING MARKED! BASTA!

Kødmarkedet…

I forbindelse med, at min civilstatus for første gang ændrede sig, i noget der ligner 10 år, lå landet pludselig åben for mig! – Som min farmor så fint formulerede det: Der er ikke blot spande vis at potentielle partnere, nej der er landevis. Jamen så siger jeg da jubii, eller pis eller ARGH? Eller okay, så der er landevis, jaja det kan jeg se, men hvordan f*** får man dem på krogen?

Jeg var i kulkælderen efter The Break Up, jeg stod for at sige det pænt med lort til halsen – altså den der situation hvor du tænker, ja tak vil du være sød lige at hoppe på mig en ekstra gang, når du går forbi, eller jaja spyt du mig bare i ansigtet… ØV, PIK, LORT og endnu mere PIK LORT situation…

Oveni i situationen fik jeg ofte spørgsmålet: “Nå skal du snart igang med at kigge lidt på kødmarkedet?” Hmm ja det skal jeg vel… Og så gik jeg ellers i gang med det, eller det vil sige, jeg oprettede mig en tinderprofil og slettede den hurtigt igen, men oprettede mig så igen 10 minutter efter. (Og har den selvfølgelig stadig…) Men Tinder pyha – Hvis jeg ikke havde haft Tinder, tror jeg egentlig ikke denne blog var født – Tinder har nemlig beriget mit liv med helt utrolig sjove historier (knap så meget godt kød, men f*** det bare historien er god:)) Det er netop disse historier der bl.a. vil bleve præsenteret på bloggen og det bliver uden filter. HJÆLP!

 

 

Lost boy (Læs: lost girl)

I øjeblikke kører denne konstant hjemme hos mig – synes den er så fin og teksten er helt perfekt. Hvem har ikke nogle gange lyst til at drømme sig langt væk!? FUCK nu af voksenliv og voksen forpligtelser. Kan vi ikke bare tage hinanden i hænderne og flyve ud af vinduet?

Jeg synes ofte at man lever to vidt forskellige liv -> På jobbet (dvs. hverdagene) ser jeg mig selv som rimelig fornuftig, rolig og reflekterende. I weekenderne er det en HELT anden jeg ser -> Men måske det er hvad der skal til for at skabe lidt balance i voksenlivet?! Jeg ved det ikke, men har ikke tænkt mig at droppe mit skizofrene liv lige foreløbigt – det er jo egentlig meget sjovt selvom det ikke kun er de fysiske tømmermænd der fylder…