Nu nærmer julen sig med hastige skridt, og inden man ved er det, er det december.. Jeg ved egentlig ikke om jeg skal grine eller græde?! Julen er i sig selv hyggelig nok, man tænder lys, sidder inden for i varmen og drikker masser af varme drikke. MEN for det meste foregår det jo af gode grunde alene, når man er single. Altså jeg er ikke sådan en trist single der tuder og desperat ønsker mig en kæreste, men lige på en søndag kan der godt komme et lille stik! Især i december, hvor det er som om alle par bare er lidt mere flittige med kærlighedssnaps og instagram billeder -og godt for dem! Men når dette er nævnt, så har jeg lavet en liste med fordelene ved at være single i julen, here it goes:

  1. Du kan give den gas til julefrokosten på arbejdspladsen – ingen dårlig samvittighed i forhold til at besøge kopirummet. (Du vil nok stadig få lidt moralske tømmermænd, det er jo din arbejdsplads, men du er ikke utro)
  2. Du kan klæde dig lige så slutty som du vil, ingen kæreste der spørger “Skal den trøje være så gennemsigtig?” Hvad med JA!
  3. Du skal ikke købe en gave til en kæreste, hvilket ofte kan være en svær opgave + dyr. 
  4. I forlængelse af nummer 3 – i og med du ikke skal købe gave til kæresten har du flere penge til dig selv – køb noget lækkert til dig selv!
  5. Du skal ikke med til kedelige julefrokoster hos svigerfamilien.
  6. Du skal ikke lade som om du kan lide gaven fra svigermor. 
  7. Du skal ikke bytte gaven fra kæresten, som han igen i år har prøvet at være kreativ med. 
  8. Du kan pynte lige så tosset til jul som du vil! Ingen mand der siger man skal stoppe sin indre Gertrud Sand! WIN!
  9. Du skal ikke tage stilling til, om du skal holde jul med kæresten – koncentrer dig om din egen familie. 
  10. Du får måske lidt større julegaver end de andre – i min familie får jeg hvert fald en lidt større julegave fordi jeg er alene, mens mine søskende har kærester, koner og børn – WIN!

Det var 10 gode ting ved at være single i julen – måske der også kommer en modsat, selvom det ikke er lige så opmuntrende…